Byrådet bakker op om initiativer, hvor Byrådets medlemmer og kommunens ansatte søger ny viden om metoder, om projekter, og om nye måder at gøre tingene på.

Det kan f.eks. ske på udvalgsmøder, temamøder, ved borgermøder, ved institutionsbesøg og ved studiebesøg i andre kommuner. Det kan også ske ved udlandsrejser.

Udover udvalgenes studieture kan Byrådets medlemmer deltage i andre arrangementer, f.eks. studieture, der knytter sig til projekter, til arrangementer i venskabsbyer og lignende.

Hvert udvalg har et rammebeløb i hver valgperiode stillet til rådighed for studiebesøg. Planlægningen af udvalgenes studiebesøg i udlandet behandles som sager på dagsordenen i det pågældende udvalg.

Efter alle udvalgsstudiebesøg i udlandet forelægges udvalget en skriftlig rejserapport, der gengiver rejsens forløb og beskriver indhentede erfaringer.

Sidst opdateret: