Borgere og kommune er blevet enige om en retning for udvikling af Grejs. Resultatet kalder vi en landsbyvision. Borgerne har prioriteret tre udviklingsretninger i landsbyvisionen

Værdier og udviklingsretninger

Natur & Landsbyudvikling

Naturen i og omkring Grejs er en af de primære grunde til, hvorfor folk vil bo her. Derfor skal naturen bevares og styrkes, men samtidig gøres let tilgængelig for borgerne. Den store tilflytning til landsbyen kræver et øget fokus på, hvordan landsbyen udvikles på bedste måde. Det stiller krav til boligmassen og landsbyens faciliteter for alle aldre.

Et godt sted at vokse op

Der er stor efterspørgsel på aktiviteter og faciliteter for børn og unge i Grejs. Der ønskes større variation i aktivitetstilbuddene,
så der også er noget for dem, der ikke vil gå til klassisk holdsport. De unge vil også gerne have et sted at samles, og drømmer om et nyt ungdomshus eller mødested, hvor de kan udfolde sig kreativt og socialt.

Gode trafikløsninger for alle

Den voksende landsby oplever et øget pres på trafikløsningerne i området. De centrale hovedfærdselsårer kan med fordel gøres mere fodgænger- og cykelvenlige, især på vejen til og fra skole, fritidsaktiviteter og butik. Der er potentiale for at koble de eksisterende stier sammen til et sammenhængende netværk af stier, som kan bidrage til nye oplevelser i og omkring Grejs.

Sidst opdateret: