icon-Erhverv Erhverv og landbrug
Tilbage til oversigt

Vejle Kom­mune har mod­taget ansøg­ning om udvid­else af eksis­teren­de hal­ler hos Welcon A/S

Welcon A/S, Vejlevej 270, 7323 Give, har indsendt ansøgning om udvidelse af hal 29/30 og hal 39/40, som anvendes som finishhaller, hvor der foretages mindre reparationer af rå tårnsektioner til vindmølleindustrien. Såfremt du ønsker at se udkast til afgørelse, skal du henvende dig til Vejle Kommune senest d. 13. september 2023.

Give

Vejle Kommune behandler ansøgningen fra Welcon A/S, Vejlevej 270, 7323 Give om udvidelse af 4 eksisterende 29/30 og 39/40 hos Welcon A/S, Vejlevej 270, 7323 Give. De eksisterende haller udvides med 5.593 m2, så hallernes samlede areal når op på 16.533 m2. Udvidelsen skal anvendes til mindre reparationer af rå tårnsektioner, som det også gøres i de eksisterende haller. Behandlingen af ansøgningen kan medføre, at den eksisterende miljøgodkendelse ændres. Der kan ske ændring eller sletning af eksisterende vilkår, samt ske tilføjelse af nye vilkår.

Når Vejle Kommune træffer en afgørelse, vil den blive annonceret med en klagefrist på 4 uger. Ønsker du forinden at modtage udkast til afgørelsen, skal du rette henvendelse til Vejle Kommune senest 13. september 2023. Det giver dig mulighed for at få udkastet i høring og kommentere på det inden for 2 uger.

Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til udkastet til afgørelse og eventuelt supplerende materiale.

Spørgsmål og anmodninger om at se sagen eller få tilsendt udkastet til afgørelse skal rettes til Vejle Kommune, Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle; industri@vejle.dk.