icon-Erhvervstilladelser-og-bevillinger Kommune- og lokalplaner
Tilbage til oversigt

Forslag til lokalplan nr. 1374 og tillæg nr. 31

Boligområde ved Overmøllevej, Børkop

Børkop

Formålet med lokalplanforslaget er, udlægge et areal til parcelhuse og fælles friarealer herunder arealer til skovrejsning.

Formålet med tillægget er, justere på afgrænsningen mellem kommuneplanramme 5.B.47 til boliger og 5.R.3 til rekreative formål. Afgrænsningen justeres på baggrund af udformningen af bebyggelsesplanen

Dine muligheder

Byrådet har d. 13.09.2023 vedtaget forslag til lokalplan nr. 1374 Boligområde ved Overmøllevej, Børkop og tillæg nr. 31 til Vejle Kommuneplan 2021-2033.

Du kan komme med idéer, bemærkninger og indsigelser i perioden fra mandag den 18. september 2023 til mandag den 13. november 2023 kl. 15.00. Idéer, bemærkninger og indsigelser sender du til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Plan & Energi, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.
Derefter tager byrådet endelig stilling til planerne.

Her kan du se planerne

Hent lokalplanen
Hent tillægget

Du kan også se planerne hos Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle eller på bibliotekerne i Vejle, Give, Egtved, Børkop og Jelling. Hvis du ønsker at få lokalplanen printet, kan du kontakte Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle.

Lokalplanens foreløbige retsvirkning

Når lokalplanforslaget er offentliggjort, må ejendommene inden for området ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af lokalplanen.

Screening for miljøvurdering

Lokalplanens og tillæggets indvirkning på miljøet er screenet jævnfør miljøvurderingsloven. Vejle Kommune har vurderet, at planerne ikke har en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes. Dette begrundes med:

  • Afgrænsningen mellem by og land flyttes. Lokalplanen giver mulighed for at udvide den eksisterende by mod vest og runde af med skovrejsning op langs Børkop Skov.
  • Planområdet ligger inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og et nitratfølsomt indvindingsområde. Dertil ligger den vestligste del af planområdet i indvindingsoplandet til Follerup Vandværk. Da området udlægges til boligområde, er dette ikke et problem.
  • Der er et nærtliggende landbrug med dyrehold. Lugtgenegrænsen for husdyrbruget i forhold til byzone er beregnet og bebyggelsesplanen er udarbejdet således boliger samt fælles friarealer ligger udenfor lugtgeneområde.
  • Der er et dige på arealet mod sydvest og i skellet mod syd-syd øst. Arealerne omkring diget ændres ikke på baggrund af lokalplanen.
  • I forbindelse med etableringen af forsyningsledninger i begyndelsen af 1980'erne er der gjort omfattende fund af bebyggelsesspor fra yngre bronzealder og jernalder. I forbindelse med de seneste 15 års byggemodninger nordøst for lokalplanområdet er der ligeledes gjort fund. VejleMuseerne anbefaler at der inden et anlægsarbejde foretages en arkæologisk forundersøgelse efter retningslinjerne i Museumsloven.
  • Lokalplanområdet ligger inden for skovbyggelinjen fra Børkop Skov. Ved endelig vedtagelse af lokalplanen, skal skovbyggelinjen reduceres til 55 meter. Der planlægges for skovrejsning i forlængelse af Børkop Skov.
  • Lokalplanens arealer langs Børkop Skov og Tornvadshavevej er udpeget som potentiel økologiske forbindelser. Denne forbindelse kan ske i åbne arealer, men også i skov. Udpegningen langs Børkop Skov kan realiseres som økologisk forbindelse med denne lokalplan. Den sydligste og vestligste del af lokalplanområdet er udpeget til skovrejsning. Med denne lokalplan gives mulighed for udvidelse af Børkop Skov inden for dette areal.

Hent screeningen

Klagevejledning for screening for miljøvurdering

Du kan klage over afgørelsen til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Klagen skal du sende til Planklagenævnet via Klageportalen inden for 4 uger efter offentliggørelsen den 16.10.2023. Det koster et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage.
Du kan søge om at blive fritaget fra at bruge klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til plan@vejle.dk eller Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. For oplysning om gebyr, og hvem der kan fritages for brug af Klageportalen, se Planklagenævnets hjemmeside.

Frist for indbringelse for domstolene er 6 måneder.

Undtagelse fra områdeklassificering

Al jord i byzone er som udgangspunkt klassificeret som lettere forurenet, men kan af kommunen undtages fra klassificeringen via Regulativ for Jord, hvis der er en rimelig grad af sikkerhed for, at et område generelt ikke er forurenet.

Området omfattet af lokalplanen vurderes at leve op til kriterierne for undtagelse fra områdeklassificeringen jævnfør jordforureningsloven. Regulativ for Jord agtes derved ændret således at området undtages fra områdeklassificeringen. Du kan læse mere og se regulativet på www.vejle.dk/områdeklassificering

Spørgsmål og høringssvar sendes til jordogvarme@vejle.dk. Høringsfristen er den 16.10.2023.

Lokalplanområdets afgrænsning

Kontakt Plan & Energi

Kirketorvet 22, 7100 Vejle
Tlf. 76 81 22 61

Telefontid

  • Mandag-onsdag 8-15
  • Torsdag 8-17
  • Fredag 8-14

Fremmøde

  • Mandag-onsdag 9-15
  • Torsdag 9-17
  • Fredag 9-14

E-mail: plan@vejle.dk

Brug Digital Post, hvis du sender personlige oplysninger.