icon-Erhverv Natur og miljø
Tilbage til oversigt

§ 19 tilladelse - Møl­holm: mellem­deponering og gen­indbyg­ning af jord ved hhv. Stor­haven 13 og Rønsvej, Miravej m.fl., 7100 Vejle

Vejle Kommune har givet tilladelse til midlertidig oplag og genindbygning af jord ved Mølholm.

Vejle

Afgørelsen

Vejle Spildevand A/S
Toldbodvej 20
7100 Vejle


Revideret tilladelse til mellemdeponering af ren-, lettere forurenet- og forurenet jord og genindbygning af lettere forurenet jord på aktuelle vejarealer på Rønsvej m.fl.


Matr. nr. og ejerlav:

  • 7000l Vinding By, Mølholm
  • 7000e Vinding By, Vinding

Adresse:

  • Rønsvej, Miravej, Nyvej, Vendevej, Mejsevej, Tvendevej, Teglværksvej, Holger Sørensensvej, 7100 Vejle
  • Samkøringsplads Vinding, Storhaven 13, 7100 Vejle

Forureningsstatus: Jord: Kat. 1, Kat. 2, og Forurenet (konstateret ved prøvetagning). Områder: Offentlige veje og Områdeklassificeret.
Drikkevandsinteresser: nej
Grundejer: Vejle Kommune

Vejle Spildevand A/S er i gang med en renovering af eksisterende kloaknet i Vejle forstaden Mølholm. hvor der skal etableres nye ledninger til regnvand og spildevand (separatkloakering) i de eksisterende veje. De vil gerne etablere et mellemdepot til håndtering af jord fra projektet, inden genindbygning og bortkørsel.

I denne forbindelse søger Melgaard+Co ApS på vegne af Vejle Spildevand tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 til midlertidig mellemdeponering af ren, lettere forurenet og forurenet jord fra håndtering af jord fra kloakprojekt. Ligeledes ansøges om genindbygning på aktuelle vejarealer af lettere forurenet jord.

Melgaard+Co ApS har den 25. april 2023 indsendt en revideret ansøgning (Bilag 1) fordi de har fundet et nyt mellemdepot som passer bedre ind til det omkringliggende kvarter. De har ellers fået tilladelse til projektet den 14. april 2023 (Bilag 2).

Lovgrundlag

Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse (1) nedgraves i jorden, (2) udledes eller oplægges på jorden eller (3) afledes til undergrunden, jf. § 19, stk. 1 i Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), lbk nr. 966 af 23. juni 2017.

Forurening

4AP Geoteknik har assisteret COWI i forbindelse med udførelsen af indledende boringer samt den miljøtekniske undersøgelse (Bilag 3). Der er indledningsvist udtaget 87 jordprøver. Hvis hver jordprøve repræsenterer 30 tons jord, kan jordmængderne opdeles jf. nedenstående:

• Ren jord (73 jordprøver) = 2.190 tons
• Lettere forurenet jord (8 jordprøver) = 240 tons
• Forurenet jord (6 jordprøver) = 180 tons

Der er indledningsvist udtaget prøver umiddelbart under asfalt i stabilgruslaget, hvorfor der naturligvis er konstateret forhøjet tunge kulbrinter og PAH. Ligeledes er der enkelte steder konstateret lettere forhøjet indhold af nikkel og cadmium. Et enkelt sted er der konstateret forhøjet indhold af kobber. Prøver med tungmetaller og PAH svarer alle til lettere forurenet jord, mens der for de tunge kulbrinters vedkommende er konstateret indhold omkring afskæringskriteriet.
Gravearbejdet foregår delvist inden for områdeklassificeret areal, samt i vejareal, hvorfor bortskaffelse af dele af overskudsjorden er omfattet af anmeldepligt. Gravearbejdet kommer ikke til at overlap med kortlagte arealer.

Projekt/Ansøgning

På vegne af Vejle Spildevand søger Melgaard+co ApS tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 til midlertidig mellemdeponering af ren, lettere forurenet og forurenet jord fra håndtering af jord fra kloakprojekt. Ligeledes ansøges om genindbygning på aktuelle vejarealer af lettere forurenet jord. Forurenet jord bortkøres til godkendt modtager.

Der ønskes etableret et mellemdepot til håndtering af jord fra projektet, inden genindbygning og bortkørsel. Der er tale om tungmetaller, tjærestoffer og tunge kulbrinter, der alle kendetegnes ved at være svært udvaskeligt. Der skal på baggrund af de indledende boringer hovedsageligt bortskaffes intaktjord, mens stabilgrusopbygningen genanvendes i vejkassen.

Mellemdepotet bliver placeret ved Samkøringsplads Vinding på Storhaven 13 (Figur 1). Da der kan være indslag af ikke genindbygningsegnet fyldjord, vil pladsen fungere som mellemdepot hvor prøvetagning af fyldjorden med 1/30 tons kan foregå. Der er tale om en plads med asfaltbelægning på størstedelen af området. I områder hvor der er ikke en fast underlag vil muld afrømmes inden etablering af plads. Der udlægges stabilgrus/sand hvor intakt jord håndteres.

Der planlægges også bortskaffelse af ren intakt jord.

" "
Figur 1: Oversigt over mellemdepot, Storhaven, matrikel nr. 7000e 01.04.00-P19-200-23

Kommunens vurdering / Tilladelse

På baggrund af ansøgning af den 24. april 2023, er det Vejle Kommunes vurdering, at projektet kan etableres uden væsentlig risiko for jord og grundvand og meddeler hermed tilladelse iht. miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1 med følgende vilkår:

  1. Det indsendte projekt skal udføres som beskrevet i ansøgningen (Bilag 1).
  2. Forurenet jord må ikke genanvendes i projektet. Lettere forurenet jord må gerne genind-bygges.
  3. Senest 4 uger efter projektet er afsluttet skal det udførte arbejde afrapporteres til Vejle Kommune. Afrapporteringen skal indeholde dokumentation for tilkørt jord og fotodokumentation for fjernelse af mellemdepotet.

Vejle Kommune vil, af hensyn til vores oplysningspligt, gøre opmærksom på, at det jf. § 110, stk. 1, nr. 4 er strafbart ikke at overholde vilkår i en meddelt tilladelse og overtrædelse kan medføre politianmeldelse.

Generelt

Tilladelsen bortfalder, hvis projektet ikke er påbegyndt inden 3 år efter tilladelsen, er meddelt, jf. § 78a, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven. Tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19 kan til enhver tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes jf. § 20. I tilfælde af at der sker/ønskes ændringer i projektet skal Vejle Kommune straks underrettes og tilladelsen revurderes.

Hvis der er behov for mellemdeponering af forurenet jord i kort tid (et par uger), mens der ventes på analyseresultater, skal dette

  • hvis den indeholder immobile stoffer, foretages på en sådan måde, at den efterfølgende kan fjernes uden sammenblanding med den underliggende jord.
  • hvis den indeholder mobile stoffer, foregå i overdækkede tætte containere.

Hvis der skal foretages jordflytning, skal dette ske iht. bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, nr. 1452 af 7.12.2015.

Hvis der i forbindelse med jordarbejdet konstateres kraftigere forurening end forudsat, skal arbejdet straks standses og kommunen kontaktes, jf. § 71, stk. 1 i Bekendtgørelse af lov om forurenet jord (jordforureningsloven), LBK nr. 282 af 27.3.2017.

Region Syddanmark modtager, som kortlægningsmyndighed, en kopi af dette brev.

Tilladelsen bliver offentligt bekendtgjort på Vejle Kommunes hjemmeside i uge 24.

Anden lovgivning

Tilladelse efter anden lovgivning er ikke omfattet af denne tilladelse.

Klage og søgsmål

Der kan jf. miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1 klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal være indgivet senest den 14. juli 2023.

Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af nævnets hjemmeside (www.naevneneshus.dk). Linket fører dig direkte til Klageportalen på borger.dk eller virk.dk, hvor du logger på, ligesom du plejer, typisk med Mit-ID.

Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Vejle Kommune i Klageportalen, som sker, når du har godkendt klagen og betalt gebyret/bestilt faktura.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende. Hvis du ønsker at søge om fritagelse for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Vejle Kommune. Vejle Kommune videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelsen om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Du kan finde flere oplysninger om at klage, herunder de særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse fra kravet om at klage via Klageportalen, på nævnets hjemmeside.

Afgørelsen kan også indbringes for domstolene. Ønskes sagen prøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at denne afgørelse er modtaget, eller – hvis sagen påklages – inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet er meddelt., jf. § 101, stk. 1.

Spørgsmål og aktindsigt

Der er mulighed for at se kommunens dokumenter i sagen. Er der spørgsmål til sagen, eller ønskes der aktindsigt, bedes I kontakte undertegnede.

 

Venlig hilsen

Jeffrey Grey Gilmour

 

Bilag 1: § 19 Ansøgning om mellemdepot, Rønsvej m fl. Samt samkørselsplads, 24.4.2023
Bilag 2: Tilladelse til mellemdeponering af ren-, lettere forurenet- og forurenet jord og genindbygning af lettere forurenet jord på aktuelle vejarealer på Rønsvej m.fl., 14.4.2023
Bilag 3: Mølholm, etape 2, Miljøteknisk notat, 5.1.2023

 


Kopi er sendt til:
• Region Syddanmark: myn@rsyd.dk
• Embedslægeinstitutionen Syddanmark: stps@stps.dk
• Danmarks Naturfredningsforening, hovedkontor: dn@dn.dk
• Friluftsrådet: fr@friluftsraadet.dk
• DOF-Vejle: vejle@dof.dk